opmærksomhed/loyalitet eller tryghed.

Min datter tror at loyalitet vises ved ubehag ved alt andet, eller jeg antager det er det hun tror, for ellers kan jeg ikke se nogen mening med galskaben. Når hun er alene med sin far er hun ifølge min mand en engel. Det sekundt jeg træder ind af døren, bliver hun fortryllet til en arrig sugekop. Hun suger sig fast på mig og nægter at forlade mig alene et sekundt... det er så her hun står og tæller ved siden af kummen, når jeg er på toilettet( derfor ved jeg nu, hvormange sekunder det tager at tisse)Ligeledes skriger hun højlydt, kaster sig på gulvet og græder, hvis jeg går fra hende... som for eksempel, ud i køkkenet. Hun skriger højt, hvis nogen taler med mig, eller jeg taler med andre end hende. ligeledes hvis et sandkorn af opmærksomhed måtte tilfalde en storebror, hans lektier eller hans mangel på oprydning, er det fuldstændig forfærdeligt. Eller hvis bare opvaskemaskinen får lidt tid, der så går fra den ellers fulde opmærksomhed på hende, og hende alene, går hun helt i sort. Alle andre der kommer i nærheden af hende i en radius på 1-2 meter, bliver kaldt et grimt ord eller noget bliver smidt efter dem. Alle ukvems ord, som jeg ikke engang vidste fandtes kommer ud af hendes mund. Allerværst går det ud over hendes far, der får dødstrudsler og hans bøger bliver revet og tegnet i ved den førstkommende lejlighed. konsekvensen er prompte, ind på værelset og vi taler om det når du er gearet ned. Men lige lidt ser det ud til at hjælpe. En morgen opdagede jeg denne nye ide, at min datter angiveligt antager at jeg forstår hvor meget hun har brug for mig, ved at græde voldsomt når jeg skal på arbejde, eller når far skal putte eller når storebror hjælper hende,i stedet for mor der ellers er tilstede. Jeg skulle som sædvanligt på weekendvagt og gråden startede allerede inden jeg havde taget strømper på. Da jeg var klar til at gå var hun allerede i højeste gear. jeg gik ud til døren åbnede den, men opdagde at jeg havde glemt noget, så jeg smækkede den bare uden at gå ud. I samme sekundt forsvandt alt gråd, piv og hulken og pigen råbte på sin far med ganske almindelig glad pigestemme" Jeg er tørstig."