Lærer jeg det aldrig

Nok så klog, som jeg er blevet på min lille datters særlige personlighed, nok så hurtigt kan jeg glemme den erfaring jeg har gjort mig. Blot fordi,det er EN gang i løbet af et år, at jeg agter at gøre flere ting på en dag med min datter. Resultatet kommer prompte. Hysterisk, træt, vil putte, vil have sut, vil have sin seng, vil hjem. Og indtil de ting bliver opfyldt er det ulideligt at eksistere for hende og omkring hende. Jeg tror hvis man fotograferede de lungers størrelse under en af hendes "angreb", ville man overraskes over, hvilke mængder luft de kunne indeholder- til skrig i uendelighed. Hvorfor ville jeg også både i bazar og ud og spise i forlængelse.??