En opgave om særlig sensitive børn

Indledning..................................................................................................... Daginstitutioner bliver større og større. I kraft af færre ressourcer bliver hverdagen i institutionen mere og mere hektisk, både for børn og voksne. Selvhjulpenthed, selvstændighed og “coping” bliver mere aktuelt. I hele dette ræs er der blevet gjort opmærksom på en gruppe børn( 15-20%) med en anden basis for udvikling. Disse børn skal bruge ro, regelmæssighed og i særdeleshed tryghed i kraft af rolige voksne. Disse børn bliver hurtigt overstimuleret og kan reagere uhensigtsmæssigt i den forbindelse. Disse børn kaldes særlig sensitive.......................................................................................................................................................................................................................................... Problemformulering................................................................................................................................................................................................................................. Hvad er overstimulering og hvordan kan man komme den i forkøbet. Hvad kendetegner det særlig sensitive barn? Hvordan kan jeg som pædagog møde og styrke dette særlig sensitive barn til at opleve tryghed og styrke i sig selv og give det nogle redskaber til at skabe “egen- ro” i en til tider hektisk hverdag i institutionen.......................................................................................................................................................................................................................................... Teori og metode............................................................................................................................................................................................................................................ Jeg har valgt at anvende den amerikanske psykolog Elaine Arons bog om “Det særlig sensitive barn“, til en objektiv beskrivelse af det at være sensitiv, desuden vil jeg med udgangspunkt i Susan Harts bog “Den følsomme hjerne” beskrive hjernens sammensætning og funktioner og det særlig sensitive barns sansning og perception. Endvidere vil jeg inddrage diamantmodellen som et muligt redskab i arbejdet med det sensitive barn. Jeg vil gennemgå hver teori i praksis ud fra en case, som en “rød tråd” igennem opgaven ...................................................................................................................... Mariegården.................................................................................................................................................................................................. Mariegården er en ganske almindelig daginstitution med 2 børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Institutionen ligger i et godt lokalområde, har ressorsestærke forældre og vægter høj faglighed, trivsel og en anerkendende tilgang til hvert enkelt barn, på dets præmisser. Regnbuestuen har 19 børn, to pædagoger, en medhjælper og en studerende. Hverdagens rutine prøves på bedste vis at blive fuldt hver dag, men sygdom og andre uforudsete hændelser gør at det nogle gange svipser. Regnbuestuen har ingen børn med diagnose, men nogle børn med ekstra faglige udfordringer, her i blandt Ida. Ida er særlig sensitiv Hun er startet i børnehaven efter 2 år i dagpleje. Efter 6 måneder ser det sådan ud med Ida: case Ida slipper nødigt sin mor om morgenen og græder meget ved aflevering. I løbet af dagen tager Ida ikke selv initiativ til noget, og opsøger ikke andre i legesituationer, men hendes ansigtsudtryk viser at hun er iagttagende og når andre henvender sig til hende vil hun gerne være med. Ida har flere gange leget med en lille gruppe piger, men når der er råb eller der er opstået en lille konflikt, har Ida trukket sig og har ikke ønsket at deltage i legen mere. Alligevel har vi oplevet at konflikten ( skønt den er talt om og afsluttet) er svær at slippe for Ida. Hele dagen og aftenen med ( ifølge mor) er præget af tanker, angst, og bekymring i forhold til konflikten.................... Elaine N. Aron.................................................................................... Elaine N. Aron er forskningspsykolog, autoriseret klinisk psykolog og forfatter. Hun har en del udgivelser bag sig om det at være særlig sensitiv og at have særligt sensitive børn. Hun har forsket i det særligt sensitive menneske i 12 år............................................ Det særlig sensitive barn................................................................................... Særlige sensitive mennesker udgør ifølge Elaine Aron 15-20% af befolkningen. At være særlig sensitiv er ikke en lidelse og der kan ikke stilles en diagnose. For det meste er det arveligt, så enten mor eller far ligeledes er særlig sensitiv. Det særlig sensitive barn kendetegnes ifølge Elaine Aron ved en række punkter bl.a. Følgende: Bliver let forskrækket Lærer bedre af blid irettesættelse end hård straf Har det ikke godt med store forandringer Bryder sig ikke om steder med meget støj Føler ting dybt ( resten bilag1)#. Elaine Aron beskriver det særligt sensitive barn som et forsigtigt og meget følsomt barn. Følsomt over for nyt og anderledes. Et barn der er meget opmærksom, på alle detaljer i en ny situation og mærker den mindste forandring i sine omgivelser .Deres nervesystem bearbejder alle stimuli mere dybt end gennemsnittet. Derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har stor indlevelsesevne# Det sensitive barn er et barn der lettere og hurtigere bliver overvældet og udmattet fordi det optager mange flere indtryk fra omgivelserne. Indtrykkene bearbejdes også dybere og det resulterer ofte i overstimulering eller over-arousal.# Overstimulering giver en tilstand, som kan sammenlignes med at være stresset Når barnet er overstimuleret kan det føle sig både fysisk og psykisk utilpas, og vil ikke kunne præstere så godt i aktiviteter, hverken socialt eller indlæringsmæssigt Særligt sensitive børn kan bl.a. reagere på overstimulering ved: at blive stille og indadvendte at blive urolige og nærmest virke som om de har en opmærksomhedsforstyrrelse at gøre hvad der bliver bedt om, for at undgå yderligere opmærksomhed eller forventninger at få et følelsesmæssigt sammenbrud, enten som en undgåelse eller en reaktion på overstimulering at udvikle hoved- eller mavepine at blive opgivende, bange, eller deprimerede # Overstimulering er det der gør hele forskellen. For et særligt sensitivt barn der mødes på alle dets præmisser, er som alle andre børn i alle andre sammenhænge, men i situationer hvor barnet oplever noget nyt eller mødes med støj eller uforudsigelighed, kan barnet i kraft af sin reaktion på det utrygge virke på andre som både frygtsom hæmmet og særdeles genet.................................................................................................................................................................................. . Balancegangen mellem overstimulering og tilpas stimulering er lavere end et ikke sensitivt barn pga. den lave sensoriske tærskel. De særlig sensitive børn føler utryghed ved alle de situationer der kan være med til at overstimulere barnet og barnet vil prøve sit bedste for at undgå de situationer. Her kan barnet opfattes som genert eller hæmmet af frygtsomhed, hvor det egentligt bare prøver at beskytte sig selv.# Elaine Aron mener dog også at der er situationer der er nødvendige at lære, selv om man føler utryghed. Nye situationer er altid gode at møde de første gange med en tryg person. Nogle sensitive børn har i kraft af deres tilbage holdenhed svært ved at indgå i en ny situation eller relation. Det sensitive barn er dog et meget iagttagende barn der aflæser den trygge omsorgspersons handling og mimik og mangler mest kun en hjælpende hånd, til at mestre situationen.. Ifølge Elaine Aron er det opdragelsen der afgør om man senere vil opfatte sin sensitivitet som en kilde til nervøsitet, eller som en fordel............................................................................................................. Case bearbejdning:........................................................................... Ida oplever altså overstimulering ved nye situationer. I dette tilfælde må konfliktsituationen være ny, i det hun hver gang trækker sig og derfor ikke ved hvordan hun skal takle den. Ida kan have brug for en tryg omsorgspersons hjælp til at takle en sådan given situation en anden gang. Ligeledes kan Ida have brug for en hjælpende hånd til at indgå i en relation. Hvor rutiner ikke er overstimulerende kunne man ved fordel lave afleveringen til en fast rutine, for derved at mindske overstimuleringsniveauet så længe som muligt.......................................... Susan Hart:.................................................................................... Susan Hart er psykolog, foredragsholder og forfatter. Arbejder primært med undersøgelser, vurderinger og behandling af børn og deres familier. I Susan Harts bog: ”Den følsomme hjerne,” har hun valgt at dele hjernen op i 3 niveauer : Den sansende, Den følende og Den tænkende hjerne . Jeg har valgt kort at skitsere den tænkerne og den følendes hjernes funktioner og derefter gå i dybden med den sansende hjerne og nervesystemer.......................................................  # Storhjernen .............................................................................. Storhjernen kaldes også “den tænkende hjerne“, fordi dens funktioner gør det muligt for mennesket at tænke, reflektere og ræsonnere på et bevidst niveau. Med den tænkende hjerne kan mennesket skabe ny forståelse på baggrund af følelsesindtryk, bearbejdning og viden. Storhjernen indeholder følgende funktioner: Gyrus cinguli: Regulerer social adfærd, registrere om stimuli stammer udefra eller indefra, udløser følelser af tryghed og fællesskab og har betydning for evnen til at planlægge og strukturer. Parietallapperne: Samler sansninger med forestillings billeder, giver identitetsfølelse. Insula Igangsætter sansninger gennem berøring, modtager smertesignaler fra kroppens indvolde og hud. Præfrontal kortex: Knytter en forestillet stimulus sammen med en følelsesmæssig reaktion, kobler følelser og tanker sammen, svarer tilbage på ansigtsudtryk og blikkontakt, vælger mellem flere forskellige strategier.# Mellemhjernen, “Den motoriske og følende hjerne“. I denne del af hjernen reguleres og oplagres følelser og adfærd og deres forbindelse. Motorisk programmering og justering, er alt sammen på et ubevidst niveau. Mellemhjernen består hovedsagligt af strukturerne Thalamus: Modtager sensoriske signaler fra hele kroppen dirigerer information til den rette del af hjernen. Basalganlierne: Kilde til viljeskraft, glædesaktivering. Hypothalamus: Kontrollere det autonome nervesystem, regulerer søvn temperatur, sult, tørst og udskiller stresshormoner. Amygdala: Handler ved potentiel fare, aktivere kamp/ flugt adfærd, sørger for generalisering af erfaret stimuli. Hippocampus: Kategorisere og lagre stimuli, former rumlige præsentationer af verden. Disse strukturer er alle med til at regulere følelser og motorik. På grundlæggende og ubevidste niveauer.# Hjernestammen og lillehjernen: Står for det sansende. I denne del af hjernen ligger alt det grundlæggende for vores videre udvikling. Her styres kroppens balance, hjerteaktivitet, fordøjelse og åndedræt. Det er også her at alt det sansede som sendes videre til resten af hjernen ankommer og videreføres. Her udskilles de neurokemiske stoffer dopamin, serotonin og noradrenalin, som har effekt på vores humør. Hjernestammen og lillehjernen består hovedsagelig af følgende strukturer: # Det retikulære aktiverings system,: Søger for vågenhed tilstand og styrer opmærksomheds fokus Lillehjernen: Regulere kognitive, følelsesmæssige og motoriske funktioner Binyerne: aktivere bl.a. hormon og enzymproduktion. De 12 kranienerver: Regulere kommunikation og følelsesmæssig afstemning, forbinder sansemæssige input med hjerneprocesser. Vagus nerven er den 10. af de tolv kranienerver og den er den længste af nerverne og også den med det største forsyningsområde. Vagusnerven har forbindelser til det parasympatiske nervesystem, hvor det leder impulser fra organerne og videre til hjernestammen.# Der kan være forskel på hvor meget der skal til før at vagusnerven aktiveres, dette observeres gennem temperament forskelle, opmærksomhedsfærdigheder og sociale kompetencer. Ved formindsket vagus aktivering, kan børn vise tegn på et sårbart temperament, de bliver hurtigt forskrækkede og deres stress tærskel er lille. # Strukturerne i hjernestammen er vigtige for vores regulering af aroused og vågen tilstand. Og er særdeles vigtig i videregivelse af beskeder til centralnerve systemet, som består af hjernen, den forlængede rygmarv og rygmarven.# Centralnervesystemet styrer alle funktioner i kroppen. Og ved hjælp af sanserne registrerer systemet alt, hvad der sker omkring os. Vores krop har to former for nervesystem, Det perifere nervesystem og central nervesystemet I centralnervesystemet foregår der bl.a. sanseintegration. Det centrale nervesystem modtager informationer gennem sensoriske nerver, for eksempel syn, føle ,høre og lugte, hvorefter den reagere med motoriske nerver, hvilket kan medføre muskelspændinger og sved.#............................................................................................................ Det perifere nervesystem indhenter information fra kroppen, som bliver bearbejdet og aktiveret i central nervesystemet. Det perifere nervesystem modtager informationer fra de somatiske og autonome nerver. Det perifere nervesystem indeholder det autonome nervesystem som igen kan inddeles i to nervesystemer: Det sympatiske og det Para sympatiske nervesystem# Det autonome nervesystem: I det autonome nervesystem reguleres, overvåges og styres kroppens balance. Følelser af behag og ubehag opleves og skaber grundlaget for sansninger og senere for vores tanker og handling. Det autonome nervesystem er basis for alle instinkter, drifter og roden af vores følelser.# Det sympatiske nervesystem bliver aktiveret ved ”kamp- flugt-systemet” og reaktionen er, at udskille det neuron kemiske stof noradrenalin, der får kroppen forberedt på trussel .Kroppen reagere ved blandt andet at hjerterytmen forøges, vejrtrækningen bliver hyppigere og musklerne spændes. . Det parasympatiske nervesystem er systemet der går ind når fare situationerne er overstået. Gennem ”gå-død systemet ”genopbygger det kroppens balance, dæmper vejrtrækningen og hjerterytmen. Den stimulerer også fordøjelsen, fremmer optagelsen af næringsstoffer og fremmer søvnen. Man har gennem de senere år opdaget at man ved hjælp af blid berøring eller rolig stimulering kan aktivere det parasympatiske nervesystem.#.......................................... # Sanser og relation:........................................................ Sanseintegration er en neurologisk proces, der samordner sanseimpulser fra barnets krop og omgivelser. Sanse informationerne videregives og brugbare adfærdsmæssig reaktioner på sansningen modtages.# Den sansemæssige information, som hjernen har modtaget skal sorterers, fremmes eller hæmmes. Barnets nervesystems medfødte struktur bestemmer hvilke sam- relationer barnet kan have med sine omgivelser. Barnets omsorgs Person er regulator for barnets følelser og kan derfor påvirke barnets temperament og følelsesliv, i kraft af sine regulation, i samspillet med barnet .Hun er barnets eksterne regulator, ved udefra at regulere barnets hormoner og nervetransmittere i barnets nervesystem# Oplever barnet frygt, og aflæses mor som frygtløs i given situation omstruktureres oplevelsen til frygtløs. Barnets bearbejdning af sine erfaringer og sin sansemæssig perception af omgivelserne, spiller en vigtig rolle for dets adfærd.............................................. Ydre stimuli bestemmer hvilke neurale mønstre der bevares og udvikles. De forbindelser der aktiveres hyppigst bevares og udvikles. Hjernen er under konstant tilpasning.# En sansning er ikke en ny sansning mere når den er oplevet 400 gange# Der skabes netværk mellem neuroner på baggrund af erfaringer og oplevelser. I starten er de skrøbelige, men gøres de ofte bliver de stærke. Er den primære omsorgsperson for barnet selv frygtsom og utydelig i sine handlinger opretholder barnet sin forståelse af sin følelsesmæssige erfaring, af den givne situation. Case bearbejdning: Idas reaktion på uforudsete og for hende belastende hændelser, er ikke direkte visuelle, med signaler til Amygdala og videre til thalamus for at uløse en følelsesmæssig reaktion på noget mere håndterbart. Snarere er Idas følelsesmæssige reaktioner på sin hverdag, et udtryk for en konstant overstrømning af stimuli og Ida opholder sig i det sympatiske nervesystem, gennem næsten hele dagen. For Ida er det af stor betydning, at hun holdes på et ligevægtigt niveau mellem det parasympatiske nervesystem og det sympatiske nervesystems aktiverings niveau. Da hun har en tendens til at reagere hurtigere ved ydre stimuli og bruger langt tid på at bearbejde det, vil hun hurtigere blive stresset. Da Ida er så detaljeorienteret og ligger mærke til så meget nyt i sin hverdag, ville hun med fordel kunne drage nytte af en hverdag med faste urokkelige rutiner, som hun ikke ville behøve at skulle forholde sig til. Det ville også være gavnligt for Ida at få lavet nogle “nye faste rutiner” i samspil med en voksen, så det at deltage i lege og konflikter ikke ville kræve så mange bearbejdningsprocesser hver gang. Desuden tror jeg, at Ida ville have gavn af aktiviteter der kunne fremme hendes tilstedeværelse i det parasympatiske nervesystem for derigennem at opnå en eller anden form for ligevægt. Det kunne være gennem stille og rolige aktiviteter, blid massage el.lign. Da det at være særlig sensitiv er arveligt, kunne det være interessant og undersøge om den primære omsorgsperson regulation af Idas perception stemmer overens med den primære omsorgspersons egen sensitive virkelighed eller den reelle virkelighed. Måske kunne Ida tillæres nye regulativer for sine følelser i situationer i samspil................................. Diamantmodellen:................................................................. Diamantmodellen, også kaldet den kognitive grundmodel, er en model der med bearbejdelse af en eller flere af områderne: adfærd, følelser, tanker eller kropsymptomer, kan afhjælpe en uhensigtsmæssig adfærd/reaktion, som kan påvirke ens forståelse af sig selv, alene og i samspil med andre. Modellen bruges ved, at man sætter fokus på et af emnerne og sammen klarlægger den virkelighed der er bag punktet og den virkelighed der er realistisk reel. Gennem bevidst påvirkning af eksempelvis tankerne kan, resten af den kognitive models punkter ændre sig markant.#.................................  # Case bearbejdning:............................................... Da kun Idas handlinger, adfærd og fysiske reaktion er observerbart, ville det med fordel være at forsøge at konkretisere, i samspil med Ida, hendes følelser i de givne situationer. Da Ida ikke er særlig gammel, kan det blive en svær opgave, men for Ida er det overskyggende vigtigt, at hun lærer, at få sat ord på sine følelser, for derved at kunne blive tryg ved sine følelser. Dermed en større selvforståelse og en tryghed i sig selv og i den viden, at det er i orden at have grænser så længe man har en bevidsthed om hvor og hvorfor man har disse grænser, så man kan arbejde med dem om nødvendigt............................................. Perspektivering: Mindre ydre stimuli, i kraft af flere faste rutiner, i løbet af dagen, er en fordel for alle. Det skaber mere ro og struktur, med en forudsigelig hverdag. At arbejde bevidst med Idas trivsel og selvstændighed, er en proces der ville gavne hendes relation til sig selv og til omverdenen. En proces der med denne viden, kan indbringe mere, end der er lagt i, af arbejde. Til trods for det, skulle Ida blive et fremtrædende eksempel, før at man, med de ressourcer der i dag er til rådighed i en daginstitution, kunne tilbyde, en så intensiv og bevidst arbejdsindsats på et “en til en”- niveau. Alligevel kunne det med fordel bredes ud og blive en fællesproces, der synliggjorde følelser og handlemuligheder i den forbindelse. Evt. ved dukke teater, rollespil eller lignende. Her kunne man også gøre børnene opmærksom på at følelser er forskellige og det du føler, ikke altid er det samme, andre føler i en given situation. Derfor er det vigtigt at man kan fortælle, hvad man føler og at andre respektere ens følelser. Desuden ville øget opmærksomhed på tegnene for overstimulering og mulighederne for at “lade op”, kunne afhjælpe og støtte Ida i hendes hverdag i daginstitutionen........................................................ Konklusion:......................................................................... Med den viden om det at være særlig sensitiv og modtage så megen ydre stimuli, sammenholdt med den hverdag der er i en daginstitution. Giver ting til eftertanke. Dog er den viden brugbar og anvendelig i en institutionshverdag, hvor vi vægter at kunne rumme alle børn................................................. Arbejds- og erkendelsesproces: Jeg startede ud med en indre sætning som så sådan ud Ydre stimuli à sensitiv sanse bearbejdning -à indre overstimulering -à ydre reaktion. Og ender med: Kontrol af ydre stimulià sensitiv sansebearbejdning à ydre og indre afhjælpning på overstimuleringà ydre/indre reaktion. En utrolig givende arbejdsproces, som kan støtte ikke bare Ida, men alle andre børn også................................. Litteraturlisten:............................................. Bøger: Hart Susan Den Følsomme Hjerne, 1 udgave 3 oplag, Hans Reitzels forlag 2009 Aron Elaine Særligt sensitive børn, 1 udgave 2. Oplag , Borgen 2002 Politikkens Nudansk Ordbog, 20 udgave 1.oplag Politikkens forlagshus 2008 Bilag: 1 1. Bliver let forskrækket Bliver let forskrækket Klager over tøj der kradser Bryder sig som regel ikke om store overraskelser Lærer bedre af blid irettesættelse end hård straf Kan tilsyneladende læse mine tanker Bruger store ord for sin alder Lægger mærke til det mindste spor af en usædvanlig lugt Har en intelligent sans for humor Er tilsyneladende meget intuitiv Er svær at få til at sove efter en spændende dag Har det ikke godt med store forandringer Vil gerne skifte tøj hvis det er vådt eller fyldt med sand Stiller mange spørgsmål Er perfektionist Lægger mærke til hvis andre er kede af det Foretrækker stilfærdige lege Stiller dybe tankevækkende spørgsmål Er følsom for smerte Bryder sig ikke om steder med støj Lægger mærke til små forandringer Overvejer om det er sikkert inden det klatrer højt op Klarer sig bedst når der ikke er fremmede tilstede Føler ting dybt.