Talepædagog

Så kom talepædagogen endelig. Længe har min datter snakket uforståeligt, men i kraft af at være en ultra stille pige i børnehaven, er der ikke nogen der har ment, det var nødvendigt med en talepædagog- undtagen lige mig selvfølgelig. Og så er man igen den mor der bare ligner en, der hele tiden finder fejl. Det er jo ikke det, jeg mener bare at min datter skal have lige muligheder, som andre børn der ikke har de udfordringer hun har. Men talepædagogen var dygtig og forstod problemstillingen og kunne også efter en samtale med min datter fortælle at det ikke var måden at udtale orderne på der voldte min datter besvær, men snarer vane- ja så er vi tilbage ved det gamle. VANE- min datter er og har altid været en vane-pige. Desuden havde hun opserveret at mit datter bruger så meget energi på "at være" i sig selv i situationer, at hun ikke indtager sprog som andre, så hendes lærdom er minimal. Når opmærksomheden bruges 90% på overlevelse i sig selv, får hun kun 10% ind og kun efter det daglige raseri anfald og afslapning kan hun lærer på hjemmefronten- Så på med vanten nu skal vi også lærer sprog.