For tidlig født.

Jeg er grædefærdig, efter 5 fuldstændig nedslidende år, med gråd og raseri og angst og sygdom og ikke mindst utallige spørgsmål uden svar og uden modtager. Er jeg faldet over en artikel om fortidlig fødte, som åbenbart også indebærer børn født i uge 36. I artiklen henvises til en bog af Jonna Jepsen der hedder: for tidligt fødte børn- usynlige senfølger. Jeg har ventet en måned på at få den hjem fra biblioteket. Og Hele bogen handler om min datter fra den dag hun blev født til hvor hun er nu, desuden åbner den op for emner som sanseintegration og kranio sakral terapi, begge muligheder til at afhjælpe barnets udfordringer ved at være for tidlig født. Ak- det jeg græder over er at jeg selv skulle finde ud af det. 5 LAANGE år hvor hele familien har lidt, under en piges uforstålige agering i hverdagen og i sig selv. Vi har stået på hoved, vi har sat vores eget liv på standby, vi har cuttet familiebånd og venner er forsvundet fordi vi aldrig kunne noget med pigen uden at vi nærmest fik et psykisk sammenbrud dagen efter. Vi har ledt i alt og efter alt. Lægen kunne ikke finde svar på den konstante sygdom og hun har fået utallige præperater mod luftvejssygdomme og intet har virket 100%. Sundhedsplejersken har ikke på noget tidspunkt nævnt de følger der kunne være ved "et for tidlig født barn", men, så igen er hun pr. kun fås diffinition for tidlig født. Først da hun i en alder af knap et år stadig ikke kravler eller går bliver hun henvist til en ergoterapeut, der heller ikke nævner ordet sanseintegration, men bare siger at hun er sensitiv og skal leve en forenklet hverdag. Hvilket jeg i lang tid har ment var nøglen til hendes liv- men ikke mere. Efter at have læst bogen sanseintegration hos børn er jeg så skuffet over at jeg udover at føle mig så isoleret og alene om al det her, ikke har kunne afhjælpe min datter, når den bog har været på marked i 30 år. Jeg håber nu med al den viden jeg har fået kan se fremad og arbejde målbevidst med min datters velbefindende i hverdagen fremover.