Så blev min lille datter stor og forårs- SFO blev en realitet. Bestemt ikke noget vi ønskede, for - ny start, nyt sted, nye mennesker og mest af alt lange tider.
Vi forberedte og forberedte så godt det kunne lade sig gøre på noget vi heller ikke havde en ide om. Skæbnen ville at hendes moster fik lærer arbejde på skolen og det ændrede jo hele sagen. Til større tryghed for min datter.
Jeg er stadig i chok over de problematikker jeg nu står med . I stedet for utryghed og afsavn og svær at få afsted , står jeg med tryghed, storhed og ikke til at blive hjemme. Plus den opgave at lærer denne her nye selvsikre pige at agere blandt folk og få venner når man ikke er til at skyde igennem. for det har jeg jo ønsket altid men igen hun har jo aldrig prøvet at være tryg blandt nye mennesker. Men hun er sej.
Om at være mor til en hyper- sensitiv og om de mange udfordringer og overvejelser, i den forbindelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar