Utryghed

Jeg vil sove med dig. Du skal sidde med mig. Du må ikke gå. Jeg vil have nogen hjælper mig.

Mor, hold mig. Mor bær mig. Mor hjælp mig.

Alle disse "klister-sætninger" kommer fra min datter når hun er syg.
Jeg er bundet på hænder og fødder, men med det at være syg følger en voldsom utrykhed hos min datter. Det handler nok mest om en utryghed, ved det der sker i kroppen , men også en utryghed over en forandring i rutinerne, som grundet: -Hun sover på andre tidspunkter, -spiser ikke så meget, -er ikke i børnehave og -går ikke ud.
Efter en uges sygdom, er det på grænsen til at jeg selv må ligge mig syg af bare anstrengelse.
Konstant pjevs, piveri og denne altoverskyggende utryghed har gennem årene lært os og lærer os stadig utroligt meget om hvordan vi skal takle en helt almindelig lille influenza.... næsten aldrig lille i hendes tilfælde:-)