Blog-arkiv

fredag den 13. januar 2012

syg

Min datters sensitivitet, har ikke kun været følelsesmæssig, hun har også haft utrolig let ved at blive syg. Hun kan næsten ikke spise usundt uden at kaste op og rigtig mange madvarer med olie eller smør, sagde hun allerede fra til, i en alder af to år. Hendes mave var utrolig sart overfor forandringer og nye madvarer, tilgengæld kunne hun mæske sig i afrikansk chilisovs med lever uden det mindste mavekneb.
Men det var ikke kun maven der led. Hun var også ekstrem kuldeskær og skulle pakkes godt ind når vi skulle ud og når hun skulle sove.
En tur med et lag mindre på end normalt ville næsten med sikkerhed sætte sig som en forkølelse og kort efter lungebetændelse, strubehoste eller ulidelig- høj- hoste, som lægen ikke kunne hjælpe mod.
Derfor kørte hun næsten 6 måneder om året på konstant hostesaft.
Ingen svinger i valsen med maden, konstant de samme retter lavet på den samme måde, gode rytmer og rutiner, pakket fra top til tå og en masse bevægelse i det fri har lettet det hele en smule.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar