Blog-arkiv

torsdag den 31. januar 2013

vikar

Ynglings pædagogen tog på uddannelse i 8 uger. Ynglingspædagogen er selv sensitiv og formår at fange min datters sindstemninger i opløbet, hun giver tryghed i ren tilstedeværelse og hendes ro giver en sikkerhed der kan få min datters hverdag til at flyde der udaf i overskud. I stedet for Ulla- ynglingspædagogen, kom en nyuddannede meget sød, ung pige, men som af gode grunde ikke havde en chance hos min datter. Og verden brød sammen .... men hun er sej, min datter, så hun tog det i stiv arm i børnehaven, men rasede ud voldsomt derhjemme. Græd over børnehaven, over børnene over rutinerne over alt hvad der kunne grædes over. "Kommer ulla aldrig tilbage mere"?, måtte vi besvare gang på gang. "Hvorfor skal Ulla i skole"? "Tror du ulla kan huske mig, når hun kommer tilbage"? "Er det sommer når Ulla kommer"? dagene gik og det blev værre og værre og så også lidt bedre, men min datter lagde sig syg, ønskede ikke børnehaven, som før og var meget trist. Hun havde mavepine, hovedpine ondt i kroppen og ikke et smil kunne jeg ryste af hende, når jeg på de gode dage sendte hende i børnehave. En nat skreg hun voldsomt inde fra sin seng og jeg kom løbende: "jeg drømte noget meget dårligt" græd min datter, "jeg drømte at alle de voksne blev nye voksne"( i børnehaven). hun blev beroliget og faldt i søvn igen. 5 uger er gået nu af Ullas fravær og vi tæller ned!! den nye er sød og meget dygtigt, men hun er ikke Ulla og i min datters sensive sind er det kun Ulla der dur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar